• Dagens kampe
  • Dagens resultater
  • Stillinger / Resultater

Ring til os: 98 42 91 27 eller - Skriv til os: ffi@ffifodbold.dk

FfI Fodbold FfI Fodbold
  • Forsiden
  • +Senior
    • Herrer
    • Kvinder
    • Målmandstrænere
    • Seniorudvalg
  • +Ungdom
    • Drenge
    • Piger
    • Børneudviklingstræner
    • Målmandstrænere
    • Ungdomsudvalg
  • +Klubben
    • Arrangementer
    • Bankoklubben
    • Bestyrelsen
    • Børneklub
    • DRINX Arena
    • F.f.I´s Venner
    • Forsikringer
    • Frivillige
    • Hjælper bank
    • +Ind- & udmeldelse
      • Indmeldelse
      • Udmeldelse
    • Klub 60+
    • Målaktie
    • M.A.R.S. Arena
    • Persondatapolitik
    • Retningslinier
    • Ungdomsudvalg
    • Vedtægter
    • Værdigrundlag
    • Nyheder
  • Parasport
  • Sponsorer
  • Historie
  • Cup No.1
  • Kontakt
  • Forsiden
  • Senior
    • Herrer
    • Kvinder
    • Målmandstrænere
    • Seniorudvalg
  • Ungdom
    • Drenge
    • Piger
    • Børneudviklingstræner
    • Målmandstrænere
    • Ungdomsudvalg
  • Klubben
    • Arrangementer
    • Bankoklubben
    • Bestyrelsen
    • Børneklub
    • DRINX Arena
    • F.f.I´s Venner
    • Forsikringer
    • Frivillige
    • Hjælper bank
    • Ind- & udmeldelse
      • Indmeldelse
      • Udmeldelse
    • Klub 60+
    • Målaktie
    • M.A.R.S. Arena
    • Persondatapolitik
    • Retningslinier
    • Ungdomsudvalg
    • Vedtægter
    • Værdigrundlag
    • Nyheder
  • Parasport
  • Sponsorer
  • Historie
  • Cup No.1
  • Kontakt

Det blev til et point i Kristrup

  • okt 17,2021
F.f.I. førte både 2-1 og 3-2 i lørdagens udekamp mod Kristrup, men måtte nøjes med 3-3. Thawng Hlawn Ceu, Frederik Guldager og Jeppe Birklykke scorede i en underholdende - om end ikke synderligt velspillet - affære.

Af: Martin ”Olic” Pedersen // Arkivfoto: Morten Severinsen

F.f.I.-mandskabet fik en alt andet en forrygende start på opgøret i det sydøstlige Randers. De rødklædte værter kom foran allerede efter halvandet minuts spil, da Troels Aaen uheldigt blev noteret for et selvmål efter et hjørnespark.

Peter Enevoldsens tropper hankede dog lynhurtigt op i sig selv, og på tre gyldne minutter fik vi vendt kampen på hovedet. Ved begge scoringer var Gerardas Žukauskas arkitekten bag.

Først strøg Thawng Hlawn Ceu igennem i højre side, og lagde bolden i kassen, og kort efter var han på spil igen, da han fik sin første mulighed pareret. Returen røg ud til Gerardas, der fandt Frederik Guldager. Sikker scoring af den hårdtarbejdende midtbanespiller, og så stod der hurtigt 2-1.

I den efterfølgende periode havde frederikshavnerne gode muligheder for at øge føringen. Kasper Sørensen overplacerede en ellers stor chance, mens det også var lige ved og næsten i forbindelse med standardsituationer.

Kristrup viste sig som et ganske stærkt mandskab offensivt, og fem minutter før pause scorede Christian Gjættermann i det korte hjørne fra en spids vinkel. Helt galt kunne det være gået kort efter. Et hjørnespark blev - troede alle - sendt i nettet bag Troels Aaen, men til trods for kraftige protester fra hjemmeholdets side blev der vinket afværgende fra linjedommeren: Ikke mål, og vi slap med skrækken. Dermed 2-2 ved pausen.

Gode muligheder for at lukke og slukke, men Kristrup fandt en vej tilbage
De sortblusede frederikshaverne forsøgte at sætte sig på opgøret straks fra anden halvlegs start, da vi indledte anden omgang med en mand i overtal. Det gav sig udslag i et par halvfarlige muligheder efter dødbolde. En tilfældig Kristrup-berøring efter et hjørnespark var lige ved at kaste et selvmål af sig.

F.f.I.’erne skulle dog bringe sig foran efter 66 minutter. Jeppe Birklykke var årvågen i forbindelse med et langt indkast, og via en afretning strøg bolden i kassen.

Ad flere omgange havde vi gode muligheder for endegyldigt at afgøre det til vores fordele. Det blev til en række omstillinger, men desværre fik vi ikke nok ud af chancerne.

Med et kvarter igen fik hjemmeholdet udlignet, da Christan Gjættermann igen satte bolden i kassen via det korte hjørne. Vi fik sat pres på til allersidst, men måtte tage til takke med et enkelt point.

Næste opgave er lørdag 23. oktober klokken 14:00, hvor Vatanspor gæster Empire Stadium.

Kampinfo: Kristrup Boldklub - F.f.I. 3-3 (2-2)

Mål: 1-0 Troels Aaen (selvmål, 2.), 1-1 Thawng Hlawn Ceu (9.), 1-2 Frederik Guldager (12.), 2-2 Christian Gjættermann (40), 2-3 Jeppe Birklykke (66.), 3-3 Christian Gjættermann (78.)

10 minutters udvisninger: Kristrup Boldklub: Henrik Christiansen (45.) // F.f.I.: Ingen

Udvisninger: Ingen

Holdopstilling - F.f.I. (4-4-1-1): Troels Aaen - Mikkel Tolstrup, Søren Astrup, Michael Fjordbak (c), Mathias Bowman (63: Nicolas Strauss) - Thawng Hlawn Ceu (70: Mads Møller), Frederik Guldager, Cato Kristensen (77: Tobias Wiis), Jeppe Birklykke - Gerardas Žukauskas - Kasper Sørensen

Dommertrio: Michael Søe - Jacob Bendtsen og Siavash Gholami

Tilskuere: Ca. 100

Kampens Spillere: Søren Astrup med 8 stemmer

<> Back to Nyheder

Børneklub 2024

FFI Fodbold er også godkendt i 2024

Læs mere her



Frederikshavn f.I - byens klub

F.f.I Fodbold er i daglig tale vores navn. Klubben har ca. 700 medlemmer hvoraf de 560 er aktive. Vi har hold i alle aldre fra U-4 til senior, både piger og drenge, Special Olympics, Veteraner, Grand Old Boys, 60+ herrer.


Kontakt

F.f.I Fodbold
Fodboldvej 7 - DK-9900 Frederikshavn
CVR: 2543 8930

Telefon: +45 98 42 91 27
E-mail: kontor@slet-dette.ffifodbold.dk
Bank: 9006-1300055237
Mobilepay: 26930

 

Cookie deklaration


Her finder du os

×Luk