Statistisk fokus på F.f.I. - Hobro IK
Vi er klar med den statistiske optakt til weekendens kamp, hvor Hobro IK gæster Empire Stadium.
Af: Henrik Andersen // Foto: Morten Severinsen
Hvordan var det nu lige det gik, da vi mødte Hobro-mandskabet sidst, og har 21. august generelt været en god dato, hvad angår F.f.I.’s kampe? Det kan du få det fulde overblik over i denne artikel, der også kan læses i kampprogrammet denne weekend.
Vidste du at...?
- F.f.I. og Hobro IK (II) kun har mødt hinanden i officielle turneringskampe, og det skete i efterårssæsonen 2009 i Jyllandsserien. Året efter vandt Hobro IK's førstehold 4-1 i Landspokalkampen på Empire Stadium. F.f.I.-målscorer var Kasper Møller Kristensen.
- Et godt gæt på dagens resultat vil være 1-1, idet begge de tidligere opgør endte 1-1 efter Hobro IK (II) havde været foran 1-0. I udekampen i Hobro udlignede Mike Petersen på straffespark for F.f.I., mens Christian Overgaard Hansen (nu Christian Højmark Hansen, red.) sikrede F.f.I. det ene point i hjemmekampen.
- Det er 14. gang, at F.f.I. skal spille en turneringskamp på datoen den 21. august. Seneste hjemmekamp daterer sig tilbage til 21. august 1988, hvor F.f.I. i Danmarksserien vandt 2-1 over Randers Freja (II).
- I de 13 foregående kampe er det blevet til fem sejre, to uafgjorte og seks nederlag. F.f.I. har dog vundet de seneste to kampe - senest sidste efterår, hvor Aalborg Chang på blev slået 3-1 på Provstejorden, efter to scoringer af Tobias Stilling og en enkelt af Mathias Bowman.