Legendarisk klubaften med fællesspisning i FfI Fodbold med 200 deltagere
Torsdag den 16. maj havde FfI Fodbold inviteret til spiseaften på Fodboldvej for aldersgruppen fra U13 piger og drenge og til seniorer. 200 glade fodboldspillere samt trænere og ledere havde valgt at sige ja tak til invitationen. Spiseaftner i FfI Fodbold er en stor succes, og de er meget populære. Vi afholder to om året, en i foråret og en i efteråret. Populariteten kan også aflæses på en anden måde, mikroafdelingen har forleden også afholdt noget lignende, og her den 27. maj har Michael Jørgensen inviteret aldersgruppen fra U10 og til U12 til fællesspisning, og der er tilmeldt omkring 100, så det er åbenbart meget populært for alle aldre, og det sociale arrangement styrker helt klart vores klubliv og sammenhold i foreningen på tværs af årgangene.
Vi fik igen afviklet en fantastisk klubaften med dejlig mad og mange fine indslag af vores trænere i det flotte sommervejr. Samtidig kåres ”månedens spiller” (forårets spiller), og det er en stor opmuntring for den enkelte, som samtidig får en fortjent hyldest af hele forsamlingen. Vores koordinator John Nygaard bød som vanen tro velkommen. Han takkede for det flotte fremmøde og udtrykte samtidig stor tilfredshed med det engagement, der udfoldes i både ungdoms- og seniorafdelingerne, både på pige- og drengesiden. Specielt ungdomsholdene vokser og opnår fine resultater. Men også på herresiden er der et meget stort fremmøde til træning, og vi får sikkert behov for tilmelding af yderligere et hold efter sommerferien. Vores allesammens ”blæksprutte” Cup No. 1 koordinator Jette Varmløse fremtryllede maden med stor hjælp af vores Cup No. 1 kok Jesper Jensen.
Alle spillere, trænere og ledere fik herefter serveret maden.
Menuen var populær og bestod af
Kyllingfilet, flødekartofler, grøn salat og flutes. Og frugt til dessert.
Maden blev spist med velbehag, og vores dygtige kokke fik et velfortjent stort bifald af alle deltagerne. Da alle var mætte, var tiden kommet til udnævnelse af månedens spiller, som er aftenens store højdepunkt.
Trænerne kårede følgende med bl.a. disse ord med på vejen, en rigtig god kammerat, en der tager ansvar, flittig til træning, flest assist og meget mere:
Afdeling Månedens spiller Træner/leder
U14 piger Luna Hartmann Michael Olesen/Brian Andersson
U17 piger Caroline Vejby Ronni Jensen
U13 drenge Elias Pedersen Michael Nielsen/Ulrik Mellergaard
U14 drenge Tristan Juul Michael Juel
U15 drenge Marius Kristensen Jonas Serup/Bjarne Svendsen
U17 drenge Marius Christensen Casper Larsen
Serie 1 herrer Thawng Hlawn Ceu Jonas Serup/Thomas Petersen
Serie 4 herrer Mikkel Sand Christensen Peter Jørgensen
Serie 4 herrer Jacob Wachmann Mickey Høeg Jensen/Jakob Michelsen
Special Olympics Marcus Thomsen Lone/Helle/Allan/Anders
Månedens spiller fik en velfortjent hyldest af sine kammerater og af træneren overrakt en PUMA T-shirt fra Intersport påtrykt den flotte titel MÅNEDENS SPILLER.
En vellykket klubaften er afviklet på allerbedste vis og med god mad. Alle hyggede sig. Dette sociale arrangement er med til at udbygge relationer og fremme klublivet og sammenholdet i FfI Fodbold.
TUSIND TAK skal lyde til alle, som har hjulpet til i forbindelse med forberedelse og afvikling af fællesspisningen – også en stor tak til vores 60+ piger og vores lidt yngre Lotte Marquard team, som ordner borddækning, madservering og oprydning og tak til Ivan og Leif, som klarede opvasken på bedste vis i sommervarmen. Også Jette skal have en stor tak for ”levering” af maden. Og tak til Rema 1000 for levering af flot frugt til en god pris. Tak til John for din hjælp med koordinering m.m. Skønt at du ikke helt har glemt FfI.
FfI siger 1000 tak for det flotte fremmøde og den fine stemning. Vi håber, at vi ses igen til Klubaften med fællesspisning til efteråret.
Orla Thomsen