Fire U13 spillere udtaget til DBU Talentsamling
FfI´s U13 hold har fået udtaget 4 spillere til DBU U13 Talentsamling for Region Nord.
DBU´s talentcenter er for spillere, som i deres årgang vurderes til at være fremtidig potentielle til DBU´s U15 talentcenter.
Det drejer sig om de 2 offensive spillere Noah Nyholm og Linus Vinther, forsvarsspiller Malte Vinter samt målmand Emil Klingenberg.
”Vi er både glade og stolte over, at have 4 spillere, som DBU på nuværende tidspunkt finder interessante fra vores U13 hold. Det bliver spændende for drengene og vi ser frem til at følge dem” udtaler ungdomskonsulent Tommy Lund.
Fra klubbens side skal der også lyde et stort tillykke til drengene med udtagelsen.