Champions League spillere træner på Frederikshavn Stadion
Efter sidste års omlægning af græstæppet på Frederikshavn Stadion i forbindelse med U17 Landsholdets kampe, opfylder banen nu kravene, så de store klubber kan bruge den.
Af Jette Varmløse
I denne uge, fra tirsdag – lørdag, har Eintracht Frankfurt og Ajax Amsterdam 7 træningspas på Frederikshavn Stadion. Begge hold er med i gruppe 3 i UEFA Women’s Champions League, sammen med Fortuna Hjørring og Kristianstads DFF. De to hold bor på hotel Scandic the Reef, og derfor var det oplagt at de skulle træne i Frederikshavn.
De 4 hold var i aktion i går torsdag. Ajax sejrede Kristianstads DFF med 3-1, mens Eintracht Frankfurt slog Fortuna Hjørring med 2-0. Hollænderne og tyskerne skal dermed spille finale på søndag kl. 18.00 på Nord Energi Arena i Hjørring.
Det er ikke første gang, at Champions League spillere benytter Frederikshavn Stadion. Tilbage i 2014 hvor Fortuna Hjørring også var med i CL, blev kampen mod Ouriense fra Portugal spillet på Frederikshavn Stadion, da Hjørring Stadion på daværende tidspunkt var under renovering.