VM mestre i Grand Oldboys
I indeværende sæson har FFI haft 2 stk. Grand oldboyshold med i Østvendsyssel Oldboys turnering.
Begge hold spillede sig videre til slutspillet via en 1. plads til FFI 2 og en 4. plads til FFI 1 i den regulære turnering.
FFI 1 trænes af Bjarne Andersen mens FFI 2 trænes af Jan Dannerbugt.
I kvartfinalen blev det til endestation for FFI 1 der tabte 0-3 ude til Vester Hassing. Bedre gik det FFI 2 der vandt deres kvartfinaleopgør på hjemmebane 2-1 mod Hjallerup IF. I semifinalen ventede de mangeårige forsvarende mestre fra Hjørring IF på udebane. Her blev det til en 4-1 sejr på kunstgræsbanen i HI. Dermed var vejen banet mod finalen hvor FFI 1´s overmænd, Vester Hassing blev modstanderne.
I en meget tæt og jævnbyrdig kamp var FFI 2 stærkest i de respektive målfelter, og resulterede i en 4-1 sejr til det sort/rødstribede Grand oldboyshold. Målscorere for FFI blev Brian Skovbo Larsen (2), Peter Bregnhøj (1) og Mickey Thorslund (1).
Fodboldvej dannede rammen om VM finalestævnet hvor vinderne i følgende rækker skulle findes - Oldboys, Grand Oldboys og Veteran Oldboys.
Oldboys: Her tog Skagen sejren med 3-0 over Sæby Skjold.
Veteran Oldboys: hvor Sulsted besejrede Asaa B med 4-1.
Ved præmieoverrækningen modtog FFI anfører Mike Friis pokalen for finalesejren.
Hvis nogle skulle være i tvivl, står VM for Vendsyssel mesterskaberne.
VM holdet bagerst fra venstre:
Thomas Sund, Brian Skovbo Larsen, Micky Thorslund, Peter Jørgensen, Dan Drejer, Allan Jensen, Brian Henriksen, Torben Christensen (TC), Søren Jensen (Brother), og træner Jan Dannerbugt. Forreste række fra venstre: Christian Aabech, Kasper Dam, Peter Bregnhøj, Kim Haagensen, Mike Friis, Claus Ottesen, Michael Nielsen.