FFI Fodbold – Fællesspisning for yngste ungdom
Vores mikroafdeling og ældste ungdom + Senior har fællesspisning i klubben flere gange om året, men ingenting for vores yngste ungdom som spænder fra U10 - U12 Drenge og piger og netop det har FFI Ungdomsudvalg nu gjort noget ved.
Spændingen var stor da tilmeldingen startede, men hurtigt blev det klart, at vi var ved at starte endnu en fællesspisning og tradition i klubben.
Mandag d. 27-05-2024 kunne 110 spillere og ledere sættes sig til bordet og nyde en fantastisk omgang spaghetti kødsovs + grønt og saft, som var tilberedt af Jette Varmløse og 3 frivillige forældre fra U12 Drengeårgangen.
Da alle var kommet, blev de budt velkommen af Michael Jørgensen fra Ungdomsudvalget, hvor der udover en stor tak til alle deltagere også blev trænet i at hylde en FFI'ér på bedste ungdomsmåde, hvor alle skulle på stolene og klappe og komme med positive tilråb.
Efter maden blev traditionen med udråb af månedens spiller pr. årgang gennemført og alle udråbte fik en hyldest som nærmest fik taget til at springe af klubhuset. Længe skal man da lede for at finde et lignende sammenhold på tværs af årgange og spillere.
Fra ungdomsudvalget skal lyde en kæmpe tak til alle spillere, ledere og frivillige.
Vi ses igen til efterårssæsonen.
Mvh.
FFI Ungdomsudvalget.