Visioner og tiltag i ungdomsafdelingen
Nu var tiden kommet til at prøve at se lidt tilbage til de sidste mange måneder, hvor der i ungdomsafdelingen har været et udført et kæmpe arbejde med at nedfælde visioner, beskrive udviklingsprocesser, uddanne nye trænere, sætte krav og meget mere.
Alt dette arbejde har kun et formål – nemlig at højne træningsmiljøet endnu mere og sikre vores fantastiske trænere al den støtte der kan gives.
Nye tiltag
Det hele startede faktisk med en dialog om hvordan vi kunne bearbejde hele ungdomsafdelingen på en måde at alle årgange fik de bedste betingelser og herved kunne øge spillernes niveau over hele linjen.
Klubben startede derfor med at kigge på de yngste – nemlig vores mikroafdeling. Det er her at fodbold fødekæden starter og beslutningen om at ansætte licens trænere i mikroafdelingen blev hurtig godkendt. Vi er nu så heldige at have licens trænere i vores mikroafdeling, som sammen med resten af trænerteamet arbejder fantastisk med de yngste.
For de næstyngste (U10 og U11) er trænerteamet i skrivende stund i gang med at tage uddannelse, som ender ud i endnu et par licens trænere og sådan kan vi blive ved på både drenge- og pigesiden.
På målmandsområdet er der igangsat en fantastisk udvikling med en målmandsskole, hvor alle målmænd fra U10 og op tilbydes 2 gange målmandstræning om ugen og samtidig er der dannet et udviklende miljø for vores målmandstrænere, som nu sparer med hinanden og ”Ja” – Her er uddannelse også igangsat.
Ønsket om at kunne tilbyde minimum 3 gang træning om ugen har også været til revision og det har betydet at alle spillere fra U10 – U12 tilbydes en ekstra træning om ugen (Ikke et krav), hvor bl.a. den nye teknikskole har set dagens lys. Herudover er der sat krav om at alle ældre årgange skal træne minimum 3 gange ugentligt.
Nu blev teknikskolen for U10-U12 jo lige nævnt og hertil skal tiltaget om teknisk træning med Peter Enevoldsen også nævnes, hvor vores U13 spillere og op - fremover tilbydes ekstra træning.
Trænerne
I ungdomsafdelingen har vi pt. 30 registrerede trænere og hvis vi tæller teknikskolen med, så runder vi 40 trænere. Det er mange og det er vi utrolig stolte af.
For trænerne er der dialogmøder/undervisning en gang om måneden, som altid er grobund for en fantastisk fodboldfaglig snak. På møderne snakkes der ofte om den nyligt udarbejdet øvelsesbank, som sikrer at alle trænere får udført alle de elementære tekniske øvelser på deres årgang.
Der er udarbejdet ”Den stribet tråd” (Retningslinjer og krav fra Mikro til U19) og en trænermanuel, som internt beskriver klubben, samt giver gode råd. (Den er nye trænere rigtig glade for)
Nye spillere
At blive modtaget med åbne arme er endnu et tiltag, som er under udvikling, hvor alle nye spillere fra Mikro til Ungdom modtages af en konsulent, hvis klubben er orienteret inden første træning.
Konsulenten tilbyder derfor både rundvisning, informationsmøde og ikke mindst hjælper den unge med at blive introduceret for sin nye træner og holdkammerater. Intet er bedre end at komme til en ny klub og føle sig velkommen fra dag 1.
Fremtiden
Uden at kunne nævne noget – så kan vi informere om at flere fodboldfaglige og sociale tiltag er igangsat. Nogle af disse er desværre sat kortvarigt på hold pga. forsamlingsforbudet – men der er ingen tvivl om at ungdomsudvalget glæder sig til at kunne præsentere disse (Forhåbentligt i løbet af efteråret)
Med venlig hilsen
Michael Jørgensen
FFI Fodbold Ungdomskonsulent