Vi skal meget gerne have tre point
Efter tre nederlag i ditto antal kampe, så skal der ganske enkelt tre point på kontoen, når Provstejorden lørdag lægger græs til et tidligt bundopgør.
Af: Martin ”Olic” Pedersen // Foto: Morten Severinsen
Selvom resultatet onsdag aften umiddelbart ikke gav anledning til den store optimisme, så var det spillemæssige i grove træk en ganske anden sag. F.f.I.’erne leverede reelt en rigtig fornuftig indsats i Sæby, men igen var kynismen til forskel. Det begynder efterhånden at klinge en kende hult, hvis ikke der kommer point på kontoen, så det vil være særdeles kærkomment, hvis fjerde gang bliver lykkens gang.
Lørdag venter der et tidligt bundopgør mod Aalborg Chang, som dog kun har spillet to kampe. ’Zebraerne’ har dog været oppe mod ét rækkens bedste mandskaber i form af Brabrand-baserede Vatanspor, der råder over nogle særdeles dygtige spillere. Herunder den tidligere AGF-spiller Sanel Kapidzic. Desuden har Chang lidt et 0-2-nederlag til HI
Kan F.f.I.-mandskabet finde de takter, der blev vist onsdag aften, så er det bestemt ikke utænkeligt, at vi henter en yderst vigtig sejr. Kynismen skal have et nøk op, men når det er sagt, så kan indsatsen og indstillingen på ingen måde klandres.
Aalborg Chang og F.f.I. har mødt hinanden et hav af gange i de senere sæsoner. I foråret blev det til en udesejr til hver af mandskaberne. Senest var det netop de sort- og hvidstribede, der slukkede oprykningshåbet for frederikshaverne, der dog mildt sagt heller ikke ramte en god dag spillemæssigt.
Jyllandsserien 1 - 4. spillerunde
Aalborg Chang - F.f.I.
Lørdag 21. august kl. 14:00
Chang’s Baner
Dommertrio: Kim Komdrup - Lars Christian Thomsen og Johnny Bonde