Fodboldvej lukker ned, gælder nu også administrationen
På baggrund af den aktuelle nedlukning
Så har vi vendt den nye alvorlige situation i medarbejderstaben, ungdomsudvalget og i Bestyrelsen.
Der er enighed om, at vi lukker ned i fire uger, så al aktivitet på Fodboldvej stopper frem til og med den 3. december. Dette gælder også administrationen, dog er Inspektør Ronni K. Jensen stadig på anlæggene (Fodboldvej / Stadion)
Risikoen for smittespredning, uanset hvor lille, vil vi ikke stå med i klubben. Derfor den indgribende beslutning.
Jeg håber på din forståelse. Det bliver træls at undvære fodbolden i fire uger.
Jeg håber derfor, at der kommer gang i selvtræningen, så vi til næste år kan vinde endnu flere fodboldkampe i de rød-sorte farver.
Som altid: ring eller skriv, jeg er her på hjemmesiden, hvis der er noget, du er i tvivl om.
kh. Anders