- klik her

Jeg har lagt mærke til, at mange gamle Ff I`ere taler om den sang der blev sunget i FfI Revyen 1965 på Bechs Hotel i Jernbanegade.

Det var vore træner Kurt Nielsen (Nicolai), Keld Jensen og Carlo Hansen som stod for revyerne. Sangen er skrevet af Carlo Hansen.

 

Mel.: Home on the Ranch.

 

Vi på Stadion har

jo en dame så rar,

og Marie det er hendes navn,

hun for os er som mor,

hendes omsorg er stor

og kærlig det er hendes favn,

men der er dog noget,

der til tider kan gøre hende vild;

hun vort tøj holder rent,

hun formaner os strengt,

la` nu vær at snavse det til.

 

Det gør hver mandag så grå,

hun ved vasken må stå,

og hun tænker ”De er nogle svin”,

for med vilje deres tøj,

de søler med møj,

så det fylder min vaskemaskin`,

Ham vor målmand må spille

uden på jorden at smide sig ned,

så det er noget pjat,

de vil byde mig at

stå hver mandag i ansigtets sved.

 

Vi i klubhuset må

ej så gerne jo gå,

uden først tage skoene af

og hvis fjernsyn vi ser,

sir hun ”hvorfor nu her”,

”bedre hjemme i Sverrig ka`ta`”.

Og alle de pokaler

som old boyserne tager hjem,

hvorfor står de nu her,

de er kun till besvær,

pudsekluden den må jeg ha` frem.

 

Vil man vide besked

med hvad der finder sted,

så`det Marie vor sprudlende sifon,

hun ved alt hvad der sker,

hun har aktuelt kvarter

og hun bruger sku` ej mikrofon,

for hun har jo en stemme

og den høres så viden omkring,

men hvad var FfI

uden vores Mari,

hun er kvinden vi alle ka` li`.

Frem med lyst og energi,
FfIer det er vi,
FfIer det er vi,
Hurra, hurra.
Frem med lyst og energi,
FfIer deter vi,
FfIer det er vi.

 

Og når på idrætstur vi drager,
en bil, en hestevogn vi tager,
vi er så kendte alle vegne,
med os må de alle sammen regne.

 

Frem med lyst og energi,
FfIer det er vi,
FfIer det er vi,
Hurra, hurra,
Frem med lyst og energi,
FfIer det er vi
FfIer det er vi.

 

I forbindelse med divisionsholdets afslutningsfest den 13.11.1982 har Steen Hjelm og Ole Nielsen været kreative og skrevet en sang. 

Mel: Fra Engeland til Skotland....

Vi her til vores afslutning lavet har en sang, 
sæsonen den har været god men også skide lang,
nu er vi trætte af at spille bold i år
vi mere tid med pigerne til hjemmehygge får.

Dog ikke spillets regler John Thomsen nyde kan,
endskønt han har rekord i skader, må han stakkels mand
bestandig ud at spille, for han ikke må
derhjemme rundt på gulvet virkningsløst for Lisbeth gå.

Hans tvillingbroder Per er en super-duber mand,
engang han mødte frem til træning i bedugget stand,
et syn for guder var hans øvelser i stræk,
med armene forsøge han at ligne Skipper Skræk.

Af maveonde plages bestandig Julian,
om ingen andre har vi hørt, der sådan fise kan
og om sin modpart ligger han en ring af hørm,
mens han med modsat ende ta'r dommeren en tørn.

I Hardy Wiis der har vi en rigtig "don Juan",
som siger ærlig brugte damer, han levere kan,
ifølge snakken som der rundt i byen går,
såvel af piger som af øl han alt for meget får. 

Og Jan han "Yifter" kaldes, han er vor bodyguard,
til ham vi spilletøj og gfodboldstøvler aldrig har,
men skønt hans kuskelvægst og lidenhed til trods, 
så hører vi gud hjælpe os, han oppe var at slås. 

Ja - Tårs er Torben Høholt jo indvaderet fra,
der lærte han foruden fodbold russisk opera, 
han kaldes "Rebroff" og "Kalinka" synger han, 
han i sin gamle folkevogn har kørt med otte mand.

Og Torben Christensen under navnet "Rossi" går,
det kommer af hans umanerlige kraftig kuskellår,
men hans humommelse desværre svigter tit,
han ofte ned i postkassen nøglerne har smidt. 

En ting ved Ole Jensen som holdet finder skønt, 
leveringsdygtig det er han til os i frugt og grønt, 
endvidere vi nævner i ærbødighed,
han med en brækket finer spillede og meget led. 

Iblandt de indvaderede spillere vi har,
er "Asåbonden" Jørgen Faber, det er soleklar
at han skal nævnes for sin talemåde her,
fordi han kaldes for det talende maskingevær.

Som tasketyv Per Knudsen han dommertasken tog,
direkte spurgt, han tyveriet stadigvæk afslog,
da han i TV kampen scorede et mål, 
han sendte ud i æteren et mægtigt Tarzanskrål.

Klaus Pedersen vi kalder "Keld Heick" det er fordi, 
han kender alle teksterne til hver en melodi, 
kan parodere alle, når han dem har hørt,
og straks til holdet bliver parodien overført. 

Af Folm Jensen har vi på holdet meget lært,
det ligger nemlig sådan at i alt han er ekspert,
hvis man er rådvild og med tvivl i sindet står, 
man reverente talt af Folmers ekspertise får. 

Fra Hørby kommer Henrik, når han på målet står, 
så ynder han på bondesprog, at råbe højt "A hår",
forvirret modspillerne på hinanden glor, 
den mand benytter sig af kodesprog, de alle tror.

Jens Hedemark vor træner betegner sig som smuk, 
i stedet for at grine lyder der et træstens suk, 
for hellere vi vil betegne ham som styk
og håber han for eftertiden bruge vil paryk.

Vi også har på holdet en kriminalbetjent, 
hans politiskilt det som øloplukker bli'r anvendt,
han kaldes "Roe-Poul" fordi engang han gik,
til roehakningskonkurrence hvor han præmie fik. 

Og Jens Mathiasen han som holdets leder står, 
vi om hans spil på divisionen tit beretning får, 
kun tre mål han i 100 kampe scorede,
det i det lange løb os ikke særlig morede. 

Der her var alle andenrangsspillerne, der fik,
hvad de på holdet har fortjent af hyldest og kritik,
nu der lim såierstjernerne tilbage står, 
af hele holdet velfortjent vi sikkert blomster får. 

Er kønne og charmerende, spiller dejlig bold,
hvis alle var som os, der blev et danmarksmesterhold,
for grænseløs beundring takkes hver og én,
vi sender jer en venlig tanke, hilsen Ole/Steen.