Der var to fodboldklubber i Frederikshavn før 1931. Den ene klub havde træningsbane på marken mellem Langelinie og Kommandantboligen ved Frederikshavn Kirke. Den anden klub havde træningsbane der hvor Rimmensgården ligger.
Klubberne hed F.I. 1900 og FB. Store arrangementer blev holdt på Ørnevejens Skoles sportsplads.
Der blev indkaldt til sammenslutning af flere idrætsklubber til onsdag den 24. juni 1931 på hotel Cimbria (Der hvor Jutlandia ligger nu).
Frederikshavn Idrætsforening af 1900. Frederikshavn Boldklub, Frederikshavn Old-Boys Idrætsforening og Frederikshavn Svømme og Gymnastikforening var mødt op,
Og der blev enighed om sammenslutning af klubberne til Frederikshavn forenede Idrætsklubber.
Lærer O. Poulsen blev valgt til første formand, næstformand blev skræddermester Carl Christensen (blev kaldt millionskrædderen). Kasserer blev tobakshandler V. Frederiksen.
Ved første generalforsamling var kassebeholdningen 994,90 kr. Medlemstallet 130 aktive senior, 67 junior og 97 passive.
Samme år havde Rudolf Hansen tegnet et FfI emblem som blev godtaget.
Den 1.juni 1935 blev Valuta Carl, Carl Hansen ansat som træner.
Det røde klubhus som næsten står endnu blev indviet i 1936. samme år blev Østrigeren Verbik ansat som træner, de aktive spillere skulle betale en krone extra om måneden til trænerens løn.
Medlemstallet i klubbens afdelinger var stigende gennem årene.
1940 ansættes Jens Jensen Aalborg som træner.
Efter 10 år i 1941 som formand blev Otto Poulsen afløst af dommerfuldmægtig Sven Sandvig.
Allerede i 1943 ønskede Sven Sandvig ikke genvalg i stedet valgtes fuldmægtig Odin Krogh.
I 1944. Mellemrækkeholdet blev Jysk Mester og A-holdet nåede til finalen. Træneren blev opsagt. Peter Sørensen ansættes som træner.
På generalforsamlingen i 1946 var medlemstallet 1301, formuen var 21000 og der kunne oplyses, at Østrigeren Fritz Molner var ansat som træner.
I august 1952 blev Valuta Carl igen ansat som træner.
Den 1. juli 1955 blev Poul Snedker ansat (jeg husker det tydeligt)
FfI`s 25 års jubilæum juni 1956.
Ved jubilæet bestod bestyrelsen af formand Odin Krogh, kasserer Søren Aaen, næstformand Peter Bjørnager Jensen og Assurandør Frede Nielsen og maskinarbejder Kaj Hansen.
Nu kan jeg være med. Den første inspektør på Stadion jeg husker var Keld og Søren Larsens bedstefar Maler Larsen, altså Gammel Sørens far. Derefter var det vist Svend Sjas Christiansen som var ansat ved kommunen og skrev sport i Ny Tid. Derefter mener jeg Kai Rasmussen og Marie kom på Stadion, her var de i mange år.
Et fantastisk par som gjorde masser for ungdommen.
I 1956/7 blev Tribunen indviet. Men trænerne Kaj Hansen, Erik Kuld Jensen og Kurt Nicolaj Nielsen må vi få en anden til at skrive om. Jeg husker da, at Kurt Nielsen var i klubben da Tribunen blev bygget. Svend Jensen som Kurt havde med fra Skovshoved var arbejdsmand på Tribunen.
Lidt om Stadion
I 1921 holdt F.I.1900 en bazar, hvor de fik 13.600 i overskud. Derfor købte de i efteråret 3 td. Land for 13.933 kr. Planering, dræn, plankeværk og omklædningsskur 9000 kr. i alt 22.933 kr.
Da F.I.1900 i 1925 ikke kunne klare udgifterne længere, købte Frederikshavn Kommune Stadion for 4758 kr.
I 1934 købte kommunen jord til fire træningsbaner 8td.land for 16000 kr. hertil kom planering, plantning m. m.12.000 i alt 28.000 kr.
I 1936 byggede kommunen klubhuset for en pris af 30.000 kr.
I 1943 anlægges der 400 meter løbebane samt rækværk for 9.000 kr.
I 1944 købte kommunen en grund på 3 td.land til en beregnet til sportshal og tennisbaner.
Engang var der fodbold, håndbold gymnastik, brydning, kricket, atletik og svømning under FfI. Det er reduceret en del.
Lidt om vores klub, jeg kunne skrive meget mere. Jeg har fået hjælp af notater fra afdøde Peter Bjørnager. Håber der er en der vil skrive videre på dette og til gavn for historien.
-af Leif Mikkelsen
Da F.f.I blev startet i 1931 var spilledragten gule trøjer med hvide ærmer og blå bukser samt blå strømper med gul kant.
I 1941 skiftede man til blå trøjer med hvide ærmer og krave, hvide bukser og blå strømper. Det spillede seniorerne i, ungdomsafdelingen spillede i blå og hvidstribede trøjer og hvide eller blå bukser.
I 1971 kom englænderen Mike Laing til som træner, han var ikke tilfreds med spilledragten, og klubben lavede den om til sort/rød, som F.f.I Fodbold har haft siden.
// Leif Mikkelsen
I år er det 40 år siden, at Knud Erik Andersen og Frank Mathiasen startede som kontrollører på Stadion. Lad den lige stå----40 år som frivillig for FfI!
I 70`erne ”fyrede” FfI de lønnede kontrollører og skaffede sig frivillige. Dengang havde FfI flere indgange i brug på Stadion, men det er som bekendt gået ned af bakke med tilskuere. I de sidste mange år, har der kun været en indgang åben, indgangen ved klubhuset.
I mange år, har det været gratis, at gå til fodbold, men i stedet har FfI solgt programmer til 20 kr. ved indgangen. Her er det, at Knud og Frank i daglig tale, trofast har stået ved indgangen. Først tog de mod penge, i dag sælger de programmer.
Knud Erik Andersen spillede som dreng fodbold i Sindal inden han flyttede til Frederikshavn. Frank Mathiasen har været gennem hele møllen i FfI. Første ungdomsafdelingen, seniorafdelingen, Old Boys og senest Grand Old Boys.
Både Knud og Frank udtaler, at de har nydt det, som de siger, ellers havde vi da ikke gjort det. De husker begge mange kampe og de har mødt mange ”stamgæster” og fået en sludder med dem. De taler heller ikke om at stoppe, men begge ville glæde sig, hvis, som det ser ud til, igen kommer flere tilskuere på Stadion.
Tak til Frank og Knud Erik for de første fyrre år på Stadion!
I 1967 spillede Ole Pind, dengang Ole Eriksen, på FfI`s Juniormesterrækkehold.
Hvert år i Pinsen havde DBU et landsjuniorstævne med deltagelse af Jylland, Fyn, Sjælland, Lolland Falster, København og Bornholm. I 1968 skulle stævnet afvikles i Roskilde.
Som Centerforward (Midterangriber) på Jyllands hold blev udtaget Ole Pind. Jylland vandt stævnet efter finale sejr over København med 1-0 og Ole blev topscorer i turneringen med fem scoringer.
Efter stævnet udtog pressen et juniorlandshold og Ole Pind kom naturligvis på holdet.
Vi var to der trænede juniorerne dette år, Hans Kurt Christiansen og undertegnede. Når vi efterfølgende mødte de stærke modstandere som Aab, Viborg, Randers med flere, satte modstanderne gerne to mand til at dække Ole Pind, det gav masser af plads til Frank Hou som overtog målscoringen for vores holdet.
Som senior under Mike Lane fik Ole Pind 9 divisionskampe inden han rejste fra byen.
I dag hygger Ole sig på golfbanen og er bl.a. med i turneringen Kaj Arnes Drenge som afvikles i august.
//Leif Mikkelsen
I forsvaret var Knud Nygaard med i målet og Poul Larsen som centerhalf. Knud havde en enkelt kikser, men var ellers vanlig sikker, medens Poul Larsen ikke gav indtryk af at være helt spilleklar, hvad bentøjet angår.
Backs Gunner Sulbæk og Kaj Arne Nielsen tog roligt på tingene, det samme gjorde fløjhalf Børge Borup, medens Erik Stenberg sled og slæbte, som det nu er karakteristisk for ham.
Ib Westergaard og Viggo Wormstrup tiltrak sig opmærksomheden i angrebet, Viggo lavede to gode mål, det ene på et udmærket hovedstød.
De øvrige tre mål sørgede Erling Nielsen for – heraf et på straffespark. Højre innerwing Carl Nielsen var ikke rigtig i hopla, medens Karl Nielsen på fløjen viste hele sit repertoire på godt og ondt.
Sådan skrev Aksel Pedersen i marts 1950
Årene 1959, 1960 og 1961 var årene med rigtig mange tilskuere på Stadion. Rekorden var 15000 i en kamp mod Vejle.
Tilskuerne kom fra hele Vendsyssel. For få år siden talte jeg med en frisør fra Hirtshals som fortalte, at de var fire venner, der cyklede til Frederikshavn for at se fodbold. De store journalister mødte man på Stadion. Knud Lundberg fra Aktuelt, Simon fra Ekstra Bladet og bl.a. Wilborn fra Politikken. Tænk disse topsport journalister tog fra København til Frederikshavn for at dække en kamp, samt lave historier fra byen.
Tilskuerne sad i træerne på Rimmens Alle, stod på cyklerne op af plankeværket rundt om Stadion, nogle kravlede et godt stykke op i lysmasterne.
Tribunen blev bygget i 1956. Idrætshallen blev indviet i 1965, og bag målet mod vest var der en række træer, og der hvor Idrætshallen ligger var der gartneri.
Rundt om banen var der en cindersbane fra tiden, hvor FfI havde atletik. Ved de rigtig store kampe, var der flere rækker bænke og stole rundt på cindersbanen.
Marie og Kai Rasmussen var inspektører på Stadion, jeg kom der rigtig meget og i de år var der tre ishuse, et rødt ved det røde klubhus, et i den østre gavl af tribunen og et i det nordvestlige hjørne hvor Stadionuret stod. Hver lørdag før en hjemmekamp om søndagen blev alle siddepladser på Tribunen vasket.
Der var fem chokoladekurve, to til tre is vogne og to sodavandsvogne. Da omklædningen blev flyttet fra det røde klubhus til Tribunen blev der lavet vaskerum i det ene omklædningsrum med en gas gruekedel. (Ja sådan var det) Her varmede vi masser af pølser om søndagen; om mandagen blev spillernes tøj vasket i selvsamme gruekedel.
Ingen ølsalg på Stadion.
Der var ikke bevilling til salg af øl på Stadion, men når vi ryddede op efter en kamp, kunne vi finde mange medbragte ølflasker.
Skal vi ikke lige repetere trænerne i de år: I 1958 var det Kurt Nicolai Nielsen som kom til FfI i 1956 fra Marseille, hvor han spillede prof. Kurt blev siden den sidste amatørtræner for det danske Landshold. Kurt var fra Skovshoved og havde en rigtig københavner- dialekt. I 1959, hvor FfI rykkede i 1. Division var træneren Kaj Hansen fra Aalborg. I 1960/61 var træneren Erik Kuld Jensen fra Århus også tidligere professionel spiller.
Som jeg husker det, var der ingen spillere, der fik penge for at spille. Klubben kunne hjælpe med at skaffe arbejde, og hvis der blev spillet en rigtig god kamp, kunne der blive til en middag i Møllehuset. Det var også i de år, at spillerne fik et par støvler som Kaj Rasmussen passede og plejede og der var et nummer på støvlerne.
I 1959 var der ikke så meget TV Sport, så radiosporten med Gunner ”Nu” Hansen kunne klare det hele. Når vi gik og ryddede op efter en kamp, ringede Gunner NU for at få lidt detaljer og målscorere.
Lad mig slutte med denne store udvikling. I dag bliver alle Superligakampe TV optaget og rigtig mange kampe fra 1. division.
//Leif Mikkelsen
Harry Olsen I daglig tale altid HAROL er en af de personer, der har gjort en kæmpe indsats for FfI.
HAROL lever ikke mere. Han opnåede at blive godt over 90 år.
Harry Olsen arbejdede i rigtig mange år hos papirfirmaet Viggo Asmussen. Han var udlært håndsætter (Typograf). Mens han arbejdede i firmaet redigerede han FfI bladet som udkom fra 1945 til ca. 1950. Redaktør Frede Ejlertsen på Frederikshavns Avis, kunne sikkert lide det HAROL skrev, for han bad ham skrive sporten i Avisen. Her startede HAROL på linjebetaling, men blev senere ansat med fast løn. Samtidig passede han sit arbejde hos Viggo Asmussen.
Harol boede på Peder Skrams Vej i rigtig mange år med sin kone Gerda. På et tidspunkt mistede han Gerda og flyttede så senere på Bangsbovej i beskyttet lejlighed. Her endte Harry Olsen sine dage.
Harry var en ægte FfI`er og han gjorde meget for klubben. Han har ikke været leder eller træner i FfI, men har været rigtig meget engageret i det mere eller mindre skjulte. Han redigerede turneringsplanen, som udkom forår og efterår. Det var FfI`s Venner der tjente penge på denne.
Det var i rigtig mange år HAROL der satte holdopstillinger i Avisen. Der var store referater i Avisen efter weekendens kampe. HAROL store nummer var også det han kaldte føromtalen i Avisen om lørdagen. Her kunne han finde et spændingsmoment selv i en næsten uinteressant kamp. Han har ”skrevet” mange tusinde vendelboere på Stadion gennem tiderne og dermed skaffet mange penge i FfI`s kasse.
Jeg havde fornøjelsen at arbejde sammen med HAROL fra 1957 til 1963 hos Viggo Asmussen. Han tænkte meget overskrifter. Pludselig en onsdag kunne han sige, at nu havde han overskriften til lørdagens føromtale. I referaterne om mandagen var overskriften også vigtig for ham. Jeg husker engang, Ffi var kommet i 1. division og havde vundet i Idrætsparken 3-1 over Frem. Overskriften om mandagen var: I guder, giv min skrivemaskine vinger. Ligeledes engang i 2. division i Århus mod AIA, (jeg tror det var årets sidste kamp). Jeg mener i øvrigt Harald Nielsen fik sin divisionsdebut bl.a. sammen med Bent Pedersen (Benne). Nå, men under kampen begyndte det at sne og FfI tabte 5-2. Overskriften om mandagen lød: Da sneen faldt, fandt AIA julelegen frem.
HAROL havde sin faste plads på tribunen på Stadion. Han havde også sin plads i den gamle Badmintonhal, når han refererede håndbold. Hver 14. dag, hvor FfI skulle på udebane havde HAROL også plads i bussen. I begge sportsgrene var han fanatisk FfI`er. HAROL havde svært ved skrive, at en spiller ikke havde spillet godt, men har dog erfaret, dog det er sket.
Harry Olsen blev født i 1916, så det er mange år siden Harry selv spille venstre wing i FfI. Han prøvede også at være træner bl.a. i Understed. Tog dommereksamen en torsdag, tog konen med til Skagen om søndagen hvor han dømte Skagens førstehold mod Nr. Sundby! Gerda og Harry fik dog lov at køre med Nr. Sundby hjem til Frederikshavn.
Helt fortjent udnævnte FfI Harry Olsen til Æresmedlem.
af: Leif Mikkelsen
I 1950`erne havde FfI`s ungdomsafdeling mange venskabsklubber. FfI`s ungdomsafdeling var absolut en af Jyllands bedste klubber, og det var nemt at finde venskabsklubber. Ynglingene (16-18 år) havde Start Kristiansand, Viking Stavanger, Lyn Oslo som de besøgte og havde besøg af. I Kurt Nielsens tid havde ynglingene også udveksling med Skovshoved. Da jeg var ynglingespiller havde vi besøg og vi besøgte svenske Sæffle (svensk æ). Som juniorspiller (14-16 år) besøgte vi Frederiksborg Idrætsklub som hørte til i Hillerød. Som senere træner for juniorerne besøgte vi Lyn Oslo og boede på Ullevål Stadion. Drengeafdelingen (12-14 år) havde flere gange besøg af og besøgte Tårnby på Amager. Puslingene -12 år havde i mange år udveksling med Rønne IK på Bornholm. Astrid og Helmer Lundsgård var som regel med som ledere på Bornholm Som træner for puslingene har jeg ud over Rønne også besøgt Lyn Oslo. Også her var drengene privat indkvarteret. Her var det Marie og Kai Rasmussen som var ledere.
Puslinge og drenge var som regel privat indkvarteret og havde så en spiller boende, når der var på genvisit. Juniores og Ynglinge boede mest i idrætshaller eller lignende.
Dengang var der noget der hed skolebilletter. Det betød, at når vi nærmede os sommerferien kunne en skoleelev bestille en gratis billet til et sted i Danmark. Når vi så havde en aftale med Rønne, bad vi spillerne bestille en billet til Bornholm. Så gik det med tog til København besøg i Tivoli og med natbåden til Bornholm.
Leif Mikkelsen
Ja, FfI havde engang et glimrende krickethold der kunne klare sig mod Hjørring og Aab. Allerførst i 50`erne ebbede det ud med spillere og det endte med at afdelingen blev nedlagt. Niels Blokhus og jeg var de yngste, der mødte til træning og benskinnerne gik mig til brystet.
På Stadion havde man dengang tre træningsbaner, og mellem bane 1 og 2 var der en asfalteret kricketpitch.
Familien Westergaard var samlingspunktet for resterne af kricketspillere. Faderen Christian og sønnerne Ib og John. John blev kaldt Hoppy fordi han så alle Hopalong Casidi filmene i Colosseum.
Ib var en glimrende fodboldspiller med mange kampe på FfI`s førstehold. Hoppy (John) var både god til fodbold, badminton og bordtennis.
Af andre kricketspillere kan jeg huske Laurits Dahl som var keeper. Kastere eller bowlere var Henry Mam Madsen og Carl Jacobsen også kaldt englænder Carl. Der var Kurt Lassen fra Niels Mørcks Gade, Knille Munch, der også god til bordtennis. Jeg husker også Peter Sørensen som boede i samme blok som Kaj Arne Nielsen.
Efterhånden kneb det med at stille hold til kampe og holdet blev suppleret med fodboldspillere som Karl Evald Pedersen og Arne Magnusson. Selv under sådan en reservekamp så jeg Kurt Lassen lave century (over 100 point), hvorefter Chr. Westergaards kone Jane gik over i en kolonihave omkring Stadion og plukke en buket blomster til Kurt.
Mange kricketspillere havde tilknytning til Niels Mørcks Gade. Her havde Familien Westergaard lavet en kricketbane før Bakkegården blev bygget på resterne af Kalkværkets (hvide) jord. Her blev der også spillet fodbold.
Min interesse stammer for kricket stammer fra min familie i Hjørring, de så alle kricketkampe i Hjørring. Jeg havde en onkel Svend Erik Petersen som var kaster på kricketlandsholdet.
Leif Mikkelsen
Da jeg var pusling (op til 12 år) og drengespiller (12 til 14 år), var Hjørring Idrætsforening og Brønderslev Idrætsforening og FfI de store klubber i Vendsyssel.
Derfor lavede de tre klubber en privat turnering som hed Vendsyssel Drengeturnering og spillede en mindst dobbeltturnering.
Da jeg senere blev yngling (16 til 18 år) kom Kaj Arne og Kai Rasmussen og sagde: ” Næste år skal du træne puslingene”. De spurgte ikke om jeg ville, jeg skulle bare!
Det har så nok været i 1959. Da havde klubben 5 puslingehold, de to bedste spillede i Vendsyssel Drengeturnering. Førsteholdet var sidste års puslinge og andetholdets spillere havde mindst et år mere som puslinge. 3.4.og 5. holdet spillede med i JBU`s turnering. Hvis så der var problemer med at vinde JBU rækken kunne og måtte vi forstærke holdene med spillerne fra de to bedste hold.
Alt det for at vise udviklingen i ungdomsfodbolden. I dag er der kommet mange flere ”små” klubber med på vognen – heldigvis.
En anden morsom ting fra den tid. Når puslingene skulle spille, skulle overliggeren sænkes en halv meter. I Frederikshavn og Brønderslev satte stadioninspektøren et bræt over fra stolpe til stolpe, men i Hjørring brugte man en snor! Det følte vi FfI`ere så, at når HI ramte snoren blev der dømt mål, men når vi ramte snoren, blev bolden dømt over!!
Det blev til 10 år som træner i ungdomsafdelingen for mit vedkommende.
/ Leif Mikkelsen
I årene før og efter 1960 var der hvert år Nordjysk Mesterskab i Indefodbold, som blev afholdt otte onsdage i Aalborg Hallen.
I mange år vandt FfI mesterskabet, særligt med Nibe som nærmeste konkurrent.
Carl Nielsen (Calle) var i mange år topscorer. Der var mange spurtpræmier. Indefodbold var, som man sagde, et spil for teknikere, men et år skulle den store bager Mogens Jørgensen med derud af en eller anden grund, for han var ikke ligefrem teknikeren.
Dengang havde vi ikke alle de flotte sportssko, man havde det man kaldte lærredssko eller gummisko, hvide eller brune. Det var dengang vores hvide gummisko blev kridtet til om søndagen.
Da så Mogens skulle med til Aalborg, fandtes der ikke sko, der var store nok til ham i Frederikshavn. Jeg husker ikke nummeret, men Aalborg Chang havde en centerhalf Hans Høgsberg, som havde en skoforretning i Aalborg. Klubben ringede til Høgsberg, som havde hvide sko i Mogens nummer. Da vi ankom til Aalborghallen, stod skoene klar til den lange bager!
Jeg var i lære hos Viggo Asmussen som typograf, her var skribenten Harol leder af sætteriet, han bad mig ofte tage til indendørs stævne i Aalborg og tage referat. Når vi så kom sent hjem fra Aalborg, afleverede jeg referatet til Harry Olsen (Harol). Han skrev referatet og næste morgen kl. 7 når vi mødte på arbejde, blev jeg sendt på Frederikshavns Avis med det endelige referat.
Som skrevet var der masser af spurtpræmier. En aften vandt FfI syv gange stegt ål på Ellen Marsvin. Spillerne fandt ud af at de kunne få det samme aften. Imens de spiste ål, stod jeg og frøs og så tv overfor i en TVbutik.
Leif Mikkelsen
I 1954 kom Eskild til Frederikshavn fra Thorshøj, hvor han spillede højre wing. Sammen med Jens Larsen blev de modtaget af Odin Krogh ved det røde klubhus. I dag er Eskild, efter mange år i klubben, æresmedlem.
Eskild fortalte ved en lille sammenkomst på Fodboldvej:
Da jeg skulle spille min første kamp for FfI var det på Bangsbos bane på Bangsbovej, der hvor åen løb bag det grønne klubhus. Vores leder John Kiis Christensen sagde: ” Når vi får hjørnespark, stiller du dig foran Røde Knud inde i straffesparksfeltet, når der så sparkes, træder du tilbage på Knuds støvler og han bliver hidsig og laver straffespark”. Den taktik havde Eskild ikke hørt før
Eskild gjorde som John havde sagt og alt skete som forudsagt straffespark til FfI.
Leif Mikkelsen