Dag 2 i Århus: Sejre til Kvinderne og Serie 3 - nu står den på ryste-sammen-tur
23. marts 2019Tekst og foto af: Martin "Oli?" Pedersen Der var sejre på henholdsvis 3-1 og 2-1 til Kvinder Serie 2 og Herre Serie 3, mens Jyllandsserien 2 måtte nøjes med 0-0 i en intens kamp. Efterfølgende står den på aftensmad og socialt samvær i den rød/sorte lejr.
Vi indleder dette skriv med en kort gennemgang af lørdagens kampe, hvor tst Kunstgræsbane i Tilst dannede rammen om tre kampe. Her følger et kort overblik:
Damer Serie 2
Allan Gøgsigs piger spillede mod Aarhus 1900, der ligesom F.f.I.-pigerne spiller i Serie 2. Kampen blev spillet over tre halvlege a´ 30 minutter, så man kan velsagtens kalde det perioder.
Det var navnlig i første periode, at F.f.I.´s dameseniorhold var bedst, og i den periode mest pågående. Efter et kvarter bragte Sofia Lindgreen F.f.I. foran 1-0, da hun slap igennem og fik sendt bolden i flot i kassen.
I anden halvleg udnyttede Anne Sofie Høst et godt udspark fra keeper Sabine Petersen, og var ligesom Lindgreen sikkerheden selv.
Aarhus 1900 fik reduceret midtvejs i ”tredje periode”, men de frederikshavnske piger, der leverede en god indsats kampen igennem, lukkede og slukkede kort før tid. Tilde Einsbor Ottosen skulle eksekvere et korrekt dømt straffespark, mens den århusianske keeper fik reddet forsøget. Hjørnesparket herefter fik Malene Olsen flot dirigeret i kassen til en sejr på 3-1.
Allan Gøgsig stillede med følgende hold – i en 4-2-3-1-opstilling:
Sabine Petersen - Emmelie Sortkær, Amalie Gøgsig (c), Louise Ørtoft, Amalie Toftelund Poulsen - Malene Olsen - Tilde Einsbor Ottosen - Sofia Lindgreen, Alberte Thorst, Astrid Skaarup - Anne Sofie Høst
Indskiftere: Julie Karlsson, Louise Dolmer, Sofie Gade, Cecilie Buchholtz
Jyllandsserien 2
I en jævnbyrdig - om end mere end almindelig intens affære - spillede Jyllandsserien 2-mandskabet 0-0 mod VSK Aarhus´ DS-reserver. F.f.I.-mandskabet havde de største chancer opgøret igennem - den største til Daniel Overlade, der midtvejs i anden halvleg ramte stolpen, alt imens brormand Tobias brillerede med et saksespark, vel og mærke i eget felt.
VSK Aarhus, som JS2 møder i turneringen, havde ganske vist mest boldbesiddelse - primært i anden halvleg, men de blåklædte århusianere kom ikke frem til alverden. F.f.I.-mandskabet stod godt på banen kampen igennem, og dermed endte denne intense sidst test som den startede, 0-0.
Troels Gaardbos mandskab på dagen var som følger (4-4-2):
Thomas Kirk - Nikolaj Stisen, Jesper Gasberg, Tobias Overlade, Marcus Grønning - Jeppe Drejer, Frederik Guldager, Daniel Overlade, Nicolas Strauss - Mads Møller og Kasper Sørensen
Indskiftere: Lasse Fjordbak, Michael Fjordbak, Cato Kristensen, Geradas Zukauskas, Andreas Vestergaard, Jonas Markfoged
Serie 3
VSK Aarhus - klubbens tredjehold - var også modstanderen for Serie 3. Til trods for at holdet fra Smilets By ganske vist var bedst, og mest på bolden i øvrigt, så lykkedes det Peter Jørgensens tropper at vinde 2-1. De blåklædte århusianere bragte sig foran ti minutter før pausen, og havde forinden føringsmålet også gode chancer. Keeper Christian ”Skipper” Jørgensen diskede blandt andet op med en klasseredning.
Efter pausen var VSK om muligt endnu mere på bolden, men formåede ikke at tilspille sig de helt store muligheder. I stedet slog F.f.I. til i et par omgange. I første omgang kunne Geradas Zaukauskas udligne efter et flot mål, hvor han i første omgang tog bolden ned med en teknisk veludført nedtagning, inden han resulut sparkede bolden i det lange hjørne.
Kort før lukketid kunne frederikshaverne – stik mod spil og chancer – gøre det til 2-1. Cato Kristensen nåede højest på veludført hjørnespark. Stærk sejr, taget i betragtning at holdet var noget under pres.
Peter Jørgensen stillede op med følgende start-11´er (4-4-1-1-opstilling):
Christian Jørgensen - Jeppe Mikkelsen, Cato Kristensen, Jonas Markfoged, Kristoffer Overgaard - Emil Snebang, Geradas Zaukauskas, Ronnie Schou, Andreas Vestergaard - Mikkel Tolstrup - Mathias Bowman
Bænk: Villy B. Olsen, Sebastian Basballe, Clinton Ayatong Mbeffi, Kristian Jensen, Thomas Petersen, Mikkel Sand
Aftenens begivenheder
Efter kampene står den på lækker aftenbuffet, mens turen så småt sluttes af med et socialt arrangement i Århus midtby. Ligesom i går, fredag, kan der atter berettes om god stemning og et godt sammenhold i F.f.I.-lejren.