FFI’s ældste mikrospillere kickstarter sæsonen 2020
Foråret er på vej, og det betyder også opstart på fodboldsæsonen 2020. FFI’s ældste mikrospillere kickstartede mandag den 2. marts forårssæsonen med årets første træning, som fandt sted på Sportshallen.dk’s nyanlagte kunstgræsbane i hallen på Suderbovej. 29 drenge og piger var mødt op, og gav den fuld gas i de fodboldvenlige omgivelser i Sportshallen.dk.
De ældste mikrospillere ligger hårdt ud med mulighed for op til 3 træningspas om ugen, og selvom der var rigtig mange fremmødte til forårets første træning, så er der plads til endnu flere unge fodboldspillere, som kunne tænke sig at blive en del af et fantastisk fællesskab med fodbolden som omdrejningspunkt.
I perioden frem til påske træner de ældste mikrospiller i Sportshallen.dk om mandagen, på kunstgræsbane på Fodboldvej om onsdagen, og i Bangsbo hallen om torsdagen i lige uger.
Alle nye, tidligere og nuværende spillere er velkommen til at møde op til træningerne og prøve fodboldlysten af.
Yderligere information kan fåes ved henvendelse til træner Kristian Elbæk Andersen på 23717100.