DBU Jylland: Plan A og B skrinlagt - Plan C iværksættes
Af: Martin "Olic" Pedersen
I kølvandet på statsministerens pressemøde torsdag aften, er der som udgangspunkt åbnet op for træning under særlige forhold. Dog kan det ikke lade sig gøre, at få afviklet forårsturneringen, skriver DBU Jylland.
Det spørgsmål vi som breddefodbold-elskere sad og ventede på blev besvaret, da Mette Frederiksen (S) afholdt pressemøde. Det fortsatte forsamlingsforbud på maksimalt 10 personer bliver opretholdt, og derfor kunne statsministeren altså med et rungede nej offentliggøre, at fodbolden på breddeniveau for 11-mandsfodbold er skudt til hjørne.
Med denne udmelding betyder det, at DBU Jyllands Plan A og B bliver lagt i graven, og dermed har DBU Jylland søsat plan C, der altså betyder, at forårssæsonen bliver annulleret. Det skriver lokalunionen på sin hjemmeside torsdag aften:
"Iflg. de oprindelige scenarier skulle turneringen senest kunne genoptages 17. maj, hvilket nu ikke længere kan lade sig gøre, da breddefodbold med kropskontakt fortsat ikke er tilladt. Derfor annulleres den ordinære 11-mandsturnering for foråret," skriver DBU Jylland.
Se hvilke scenarier, der er på spil for henholdsvis herresenior, kvindesenior og ungdomsrækkerne med tanke på 11-mandsfodbold her.
Træning under begrænsede forhold
Såfremt kommunerne er klar til at genåbne klubberne træningsanlæg, så er der mulighed for, at sende spillerne på græs igen, om end det er under kraftige restriktioner. Med torsdagens udmeldninger har DBU Jylland opdateret sin coronavirus-protokol med henblik på at gentoptage træningen.
De nye coronavirus-restriktioner kan ses her.