Det syder og bobler hos trænerne
Opstarten kommer nærmere og nærmere og det kan mærkes på vores fantastiske trænere, som arbejder hårdt med forberedelsen til den kommende udendørssæson.
I weekenden var desuden en flok trænere i Vrå til årets trænerseminar, hvor de sammen med 115 andre trænere fra Jylland sugede masser af ny inspiration til sig og som uden tvivl bliver bragt med ud på vores græsplæner i de kommende uger.
Seminaret bød på:
- Kenneth Andersen (FCM): Oplæg og praktiske øvelser i den offensive spillestil, som FC Midtjylland praktiserer. (Aggressivt presspil)
- Lasse Stensgaard (AAB): Oplæg om spil MOD bolden (Presspil i facetter og zoner)
- Karim Zaza: (VFF): Målmandstræning på eliteniveau
- Johnny Mølby: (VFF): Opbygningsspil.
Trænernes næste opgave er ”nu”, at tage den nye inspiration og tilrette denne således at denne kan bruges til netop deres trin/årgange afhængig af niveau og alder.
Vi går en spændende tid i møde.
Mvh
Michael Jørgensen
FFI Fodbold Ungdomskonsulent.