My Team
Dagens kampe Dagens resultater Get 2 Football

Micro spillere

Micro drenge og piger

U5-U9 (Årgang 2009-2013)

Opstart træning for micro piger og drenge starter igen MANDAG DEN 14. AUGUST kl. 17.00 PÅ FODBOLDVEJ

Træningstider: Mandag og onsdag kl. 17.00 – 18.00.

Sted: Banerne ved bane 1 og 2 og mellemstykket Fodboldvej (ved siden af parkeringspladsen)

Ansvarlige Micro afdelingen:

Hanne Risom

Mobil: 2258 6797

e-mail: Hanne

 

 

 

     

 

Indmeldelse:

Indmeldelse sker ved trænerne eller hos Hanne Risom. Hanne vil være tilstede mandag og onsdag og kan træffes i cafeteriaet før/efter træningen, her er hun klar med indmeldelsesblanket.  

Kontingent:

Se kontingentsatser under menu punktet klubben.

Information:

I micro afdelingen spiller både drenge og piger fodbold. Spillerne deles ind på hold efter årgange og køn. 

Til hver årgang tilknyttes nogle trænere/ledere (gerne nogle forældre) og efter ca. 3 ugers træning vil hvert hold få en fast træner/leder.

Husk til træning og kamp: Skiftesko, flaske vand, benskinner, tøj efter vejrlig

Påklædning:

Først og sidst på sæsonen er det vigtigt at spillerne er varmt påklædt.

FFI Fodbold spilledragt er en rød/sort trøje, sorte shorts og sorte strømper.

FFI Fodbold stiller spilletrøje til rådighed, men shorts, strømper og benskinner kan købes i webshoppen hos vores klub sponsor Diadora – se hjemmesiden hvor der er direkte link til FFI Diadora webshop.

Det er ikke noget krav, at spillerne har en spilledragt.

Det eneste krav er, at spillerne både til træning og til kamp har benskinner på.

Jerupturnering:

Holdene deltager i en lokal turnering og skal fra først i maj spille kamp en gang om ugen på stadion eller i en af oplandsklubberne. Turneringen er opdelt i en forårs- og en efterårsturnering.

Ved hjemmekampe møder holdet på træningsbanerne senest 15 min. før kampstart. 

Ved udekampe møder holdet på parkeringspladsen på Fodboldvej. Tidspunkt fås hos træneren.

Transport  Kørsel til udekampe foregår ved forældrekørsel. 

Andre turneringer eller arrangementer:

U9 piger og drenge får besøg fra Väster IF i foråret og vi besøger Väster IF i september. Der er dog indtil videre ikke aftalt noget for 2017.

I micro afdelingen vil vi i løbet af året arrangere deltagelse i fodboldstævner således spillerne får nogle gode fodbold og sociale oplevelser.

Frivillig træner, leder, hjælper og dommer:

Det at være træner, leder, hjælper og dommer i micro afdelingen er på frivillig basis. Man behøver ikke den store erfaring indenfor fodbold for at være træner eller leder, blot lysten til at være sammen med glade og aktive børn.

Vi vil meget gerne høre fra forældre til spillere og andre interesserede, som har lyst til at give en hjælpende hånd f.eks. dele sedler ud, stå for planlægning af kørsel til udekampe, dømme en kamp eller hjælpe med at bære bolde og andet materiale ud.

Vi håber at denne lille information vil hjælpe forældre og spillere godt i gang med sæsonen. Har I spørgsmål, er I meget velkomne - vi er at finde i Cafeteriaet eller på træningsbanerne.

Afslutning på sæsonen:

Som afslutning på sæsonen vil der være et arrangement, hvor alle børn og forældre samles omkring fællesspisning og hygge.

Indendørs:

Der vil blive arrangeret indendørs fodbold efter afslutning på Jerup turneringen

FfI Fodbold - Fodboldvej 7 - DK-9900 Frederikshavn - Denmark - Phone: +45 9842 9127 - Mail: ffi@ffifodbold.dk