My Team
Dagens kampe Dagens resultater Get 2 Football

Turneringsplan for Serie 1 og Serie 3 bliver offentliggjort i næste uge

Både Christian Kærsgaard og Michael Jakobsens tropper sikrede sig oprykning i et flot forår // Foto: Fotograf Michael Madsen, wizion.dk

22. juni 2017
Af: Martin "Olić" Pedersen

Med oprykninger til klubbens to bedste seniorhold betyder det nye modstandere i efteråret. DBU Jylland offentliggør turneringsplanen tirsdag den 27. juni. Her giver vi et godt bud på hvilke mandskaber Serie 1 og Serie 3 møde.

I foråret var førsteholdet ude i et hav af lokalopgør med kommuneopgør uge efter uge. Sådan bliver det imidlertid ikke i denne sæson, idet Hirtshals Boldklub er det tætteste vi kommer på et lokalbrag. Det er en også en kamp man med rette kan se frem til, for når det de to "fiskerbyer" tørner sammen, er der som altid smæk for skillingen. Dronninglund IF, der som bekendt rykkede op fra Serie 2 i efteråret 2016 har også en snert af lokalopgør over sig. Hvem skal frederikshaverne ellers op mod, når Kærsgaards tropper gør comeback i Serie 1 efter godt et års fravær, giver vi her et plausibelt bud på:

  • Dronninglund IF
  • Hirtshals Boldklub
  • Jetsmark IF
  • RKG (Klarup) (nedrykkere fra Jyllandsserien 2, pulje 3)
  • Vejgaard B (ll) (oprykkere fra Serie 2, pulje 12)
  • Aabybro IF 
  • Aalborg Chang

Klubbens andethold - oprykkere til Serie 3 - skal blandt andet op mod øboerne fra Læsø, der som bekendt kørte parløb med F.f.I.-mandskabet i den netop afsluttede forårsæson. Læsø endte på andenpladsen i tabellen, men da de vi blandt de 12 bedste 2´ere i Serie 4, tager de også en oprykning. Hvor Serie 1-mandskabet har et begrænset antal af lokalbrag, ser det helt anderledes ud for Jakobsens tropper, der blandt andet skal op mod Serie 2-nedrykkerne fra Strandby-Elling-Nielstrup IF (SEIF) og oprykkerne fra den anden Vendsyssel-pulje i Serie 1 i form af Bangsbo Freja. De rød/sorte skal formentligt op mod følgende mandskaber i et spændende efterår:

  • Asaa Boldklub
  • Bangbo Freja (oprykkere fra Serie 4, pulje 47)
  • Hjallerup IF
  • Læsø Fodbold
  • Strandby-Elling Nielstrup IF (nedrykkere fra Serie 2, pulje 11)
  • Ulsted Boldklub
  • Voersaa IF

Netop med denne pulje kan der være mere usikkerhed hvilke hold der havner i netop denne Serie 3-pulje. Dette er blot et bud, og den reelle spænding udløses den kommende tirsdag formiddag. Følg med på ffifodbold.dk for mere info. 

FfI Fodbold - Fodboldvej 7 - DK-9900 Frederikshavn - Denmark - Phone: +45 9842 9127 - Mail: ffi@ffifodbold.dk