My Team
Dagens kampe Dagens resultater Get 2 Football

HI gæster Empire Stadium lørdag

 Daniel Overlade nettede en enkelt gang mod HI tilbage i første spillerunde. Gentager denne bedrift sig på lørdag? // Foto: Anette Gasberg

18. maj 2017
Af: Martin "Olić" Pedersen

Efter to udekampe i træk, står den de næste to spillerunder på bold på Empire Stadium. Første skridt hedder HI denne lørdag, og med tre point - vil som ofte nævnt - gøre underværker for de rød/sorte i jagten på topplaceringen i Serie 2.

Efter to udesejre i træk mod henholdsvis Strandby-Elling og Østervrå, ruller lørdagsbolden atter på byens gamle stadion. Her gælder det en svær udekamp mod Dennis Østergaards HI-mandskab, der efter en blandet start på foråret har fået vind i sejlene med to sejre i træk. Senest sejrede HI´erne med 4-1 mod Sæby i en tidlig St. Bededagsdyst og forinden blev også Østervrå besejret på Landlyst, hvor de rødblusede alt andet lige har været stærkest. Det er kun i Sæby at er det lykkedes HI at få point væk fra eget græs via et 0-0-resultat i premieren.

Netop hjørringernserne var F.f.I.-premieremodstander en råkold aprileftermiddag, trods besvær grundet bane og blæst, hentede F.f.I. dog en arbejdssejr på 2-1 takket være mål af Daniel Overlade og Mads Møller, der i øvrigt hyldes for sin kamp nummer 100 - en milepæl han rundede i 1-0-sejren i Strandby. Siden da er der løbet meget vand i åen for frederikshavnerne, der - trods nogle hårde kampe på det seneste - ikke har set sig tilbage, og skabt sig et godt gedigent hul til de nærmeste forfølgere. Denne afstand skal gerne holdes eller eventuelt udbygges, skulle de nærmeste hold smide point.

Det bliver ikke nogen let opgave, for bortset fra 7-0-sejren over Hjørring AIK Frem, har langt de fleste kampe været yderst tætte, og der er virkeligt blevet givet kamp til stregen. Med det in mente er det stærkt af F.f.I.´erne at hente sejrede selvom det spidser til. Det forventes også at blive tæt denne lørdag, men som det ofte er med disse andethold, som eksempelvis HI, vides det ikke hvad de kan komme med. Sagt på en anden måde: De kan ente lide under eller profitere af udseendet på Jyllandsserie-holdets mandskab, og derfor er ganske umuligt at spå om hvilket mandskab der aflægger visit på Empire Stadium.

Mød op og støt holdet, og vær med til at hylde Mads Møllers 100 førsteholdskampe. Der vil som altid blive tændt op i kullene hos de tre grillmestre, "Pylle-Leif", Hassan og Ivan, og i grillhytten serverer de frankfurtere, øl og sodavand til rimelige priser. Vi ses til lørdagsbold!


Serie 2, 8. spillerunde
F.f.I. - Hjørring IF (lll)

Lørdag den 20. maj kl. 14:00
Empire Stadium 

Dommertrio: Jacob Stausgaard Kobberød - Sten Christiansen og Jørgen Maigaard Kristensen

FfI Fodbold - Fodboldvej 7 - DK-9900 Frederikshavn - Denmark - Phone: +45 9842 9127 - Mail: ffi@ffifodbold.dk