My Team
Dagens kampe Dagens resultater Get 2 Football

Ffi U13 Drenge Liga 3 gør U15 Drenge kunsten efter

Endnu et jysk mesterskab er gået til Ffi. Det skete i lørdagens finale på Hadsund Stadion mod intet mindre end Horsens FS, som er en del af Superligaklubben AC Horsens.

Ffi U13 drenge gik gennem foråret ubesejret og satte således kun 2 point til på en uafgjort kamp mod Lundergård, og herefter så de sig ikke tilbage. Med en målscore på +50 var vejen banet for et slutspil om det jyske mesterskab. Men det var ikke kun et mesterskab, der skulle spilles om, det var også en oprykning til Liga 2, som i efteråret er reduceret til 4 mod 5 puljer af 8 hold.

Således gik alle Liga 3 puljevindere i Jylland og Fyn videre til et ’knald eller fald-slutspil’ på 4 runder.

Ffi trådte ind i anden runde grundet deres gode placering i grundspillet. Her blev det til en 3-2 sejr over Grindsted (Billund) på Skals Stadion. I runde 3 på Aars stadion ventede KLG fra Herning-egnen og her satte Ffi en fed streg under, at de er bejlere til Liga 2, og med en 4-0 sejr, var finalen i hus.

Lørdag eftermiddag kl. 14.10 blev der fløjtet op på Hadsund Stadion til et brag af en kamp mod Horsens FS. Ffi startede bedst og kom foran med 1-0 og 2-0 forholdsvis hurtigt, men Horsens ville også være med og får reduceret til 1-2 i starten af anden halvleg.  Ffi får lidt luft med blot 10 min. igen og øger føringen til 3-1. Men igen kommer Horsens tilbage og med blot 2 minutter tilbage af den ordinære tid reducerer Horsens til 2-3. Horsens presser på i de sidste minutter, men Ffi står imod og vinder klubbens anden titel i år og en oprykning til Liga 2.
Finalen er klippet sammen i en skøn video, som kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=LNLoqy_GZnQ&feature=youtu.be

Ffi U13 drenge består af 2 hold og hold 2 klarede sig også flot gennem forårssæsonen i C2 rækken. Her nåede holdet til regionsmesterskabet, også i Hadsund, men måtte se sig slået i puljefinalen af de senere mestre fra Terndrup.

Nu venter Cup No. 1 og en masse spændende kampe.

Tillykke til begge hold.

FfI Fodbold - Fodboldvej 7 - DK-9900 Frederikshavn - Denmark - Phone: +45 9842 9127 - Mail: ffi@ffifodbold.dk