My Team
Dagens kampe Dagens resultater Get 2 Football

F.f.I. skal have bolden i kassen på Scoresbysundvej

Mikkel ”Tolle” Tolstrup spillede en flot kamp senest i RKG // Foto: Anette Gasberg

8. juni 2018
Af: Martin "Olić" Pedersen

Med sidste uges 0-1-nederlag i Klarup, så ser det svært ud i topstriden. Dermed er med stor sandsynlighed for at den resterende sæson kun bliver at spille for æren. Dog skal der gerne tre point på kontoen mod B52/Aalborg.

Skuffelsen var ganske massiv efter det ærgerlige nederlag i RKG i den stegende hede. Der var ret beset mange fornuftige takter mod rækkens tophold, men det blev desværre en personlig fejl der igen-igen blev udslagsgivende for at rækkens ubestridte skarpretter, Allan Storvang, kunne udplacere Lasse Fjordbak.


Med resultatet i Klarup, og RKG´ernes uafgjorte mod Vejgaard torsdag aften, ser det unægtelig ud som at frederikshavnerne må indstille sig på nok en sæson i Serie 1. Dermed er der reelt set kun æren at spille for i de tre sidste kampe, men det betyder bestemt ikke at det ikke vil lune at gå på sommerferie med en række sejre i bagagen.

Lørdag bliver det igen varmt, men det forhindrer ikke F.f.I.´erne i at drage til det sydøstlige Aalborg (nær ”Grønlænderkvarteret”). Her gælder det et møde med B52/Aalborg, og det er bestemt ikke et sted hvor F.f.I. har spillet særligt ofte. Der er dog en grad af F.f.I.-islæt hos de lyseblå i form af Anders Skov Petersen, der for et par uger siden kunne notere sig for en sjælden scoring, da han stangede et hjørnespark i kassen mod Sulsted.

I april måned gæstede B52´erne Empire Stadium og her sejrede F.f.I. med 6-2 efter at have ført 4-0 ved pausen. Det var i øvrigt en kamp hvor Frederik Guldager blev udvist, men det lykkedes alligevel at køre en relativt sikker sejr i land. B52 er et offensivt stærkt mandskab, og så bliver det bestemt noget let møde med tanke på at de kæmper indædt for at undgå nedrykning. Det er bestemt aldrig lette kampe, men hvis de bedste takter fra RKG-kampen bliver fulgt op.

Serie 1 - 12. spillerunde
B52/Aalborg - F.f.I.

Lørdag den 9. juni kl. 13:30
Klubhuset B.52/AFC (Scoresbysundvej 5, 9210 Aalborg SØ)

Dommertrio: Torben Clausen - Chris Selvejer Dahl og Allan Slot

FfI Fodbold - Fodboldvej 7 - DK-9900 Frederikshavn - Denmark - Phone: +45 9842 9127 - Mail: ffi@ffifodbold.dk