My Team
Dagens kampe Dagens resultater Get 2 Football

Bankoklubben F.f.i. Støtteklubben af 2010 donerer 30.000 kr. til støttepulje til F.f.i. Fodbolds ungdomsafd.

"Pengene til F.f.i-støttpulje overrækkes af Knud Rasmussen fra Bankoklubben F.f.I. Støtteklubben af 2010 til formand for F.f.i - Anders Brandt Sørensen"

Bankoklubben F.f.I. Støtteklubben af 2010 og F.f.i -fodbold indgår aftale om oprettelse af "F.f.i -støttepulje”. Med oprettelsen skabes der muligheder for, at F.f.i -ungdomsspillere og deres forældre kan søge om tilskud til betaling af kontingent, deltagelse på fodboldskole, fodboldture og andre fodboldaktiviteter med egen betaling.

Planen er, at det skal være enkelt at søge om støtte fra F.f.i-støttepulje – ligesom de fremsendte ansøgninger behandles forholdsvis hurtigt og med efterfølgende svar til ansøgerne. 

Knud Rasmussen formand for Bankoklubben F.f.I. Støtteklubben af 2010 udtaler:
”Vi har i mange år fulgt F.f.i.-fodbold på sidelinjen og har været glade for at kunne støtte op om klubben. Med oprettelse af støttepuljen får vi skabt basis for, at alle kan være med i det gode fællesskab, som vi ser i F.f.i.”

Uddeling af penge fra ”F.f.i.–støttepulje” styres af et udvalg, hvor formanden for F.f.i.-fodbold og formanden for Bankoklubben F.f.I. vil sidde foruden 2-3 medlemmer fra F.f.i.-fodbold og Bankoklubben F.f.i.

Anders Brandt Sørensen, formand for F.f.i. udtaler:
”Det er en enorm generøs donation til F.f.i.-fodbold, som vil styrke vores arbejde med at gøre fodbold til en sport for ALLE. Jeg er rigtig glad for, at der er så mange i byen, som vil bakke op om vores arbejde i klubben. Det er sjovt at være med i et fællesskab i en klub. Det ved Bankoklubben F.f.I. Støtteklubben af 2010. Og vi er meget taknemmelige for samarbejdet.”

Der vil årligt blive udarbejdet rapport og oversigt over fordeling af F.f.i.-støttepuljes uddeling.

For yderligere information kontakt:

Formand for F.f.i.-fodbold

Anders Brandt Sørensen

abso@frederikshavn.dk el. tlf. 20252943

"Knud Rasmussen modtager en F.f.i.-jakke af formand Anders Brandt Sørensen, som tak for partnerskabet"

FfI Fodbold - Fodboldvej 7 - DK-9900 Frederikshavn - Denmark - Phone: +45 9842 9127 - Mail: ffi@ffifodbold.dk