My Team
Dagens kampe Dagens resultater Get 2 Football

’Bankoklubben Ffi-støtteklub af 2010’ donerer 25.000 kr. til unge i Ffi Fodbold

Drenge fra U13 og U14 stiller op til donationen inden fællestræning.

Igen i år har ’Bankoklubben Ffi-støtteklub af 2010’ doneret et generøst beløb til Ffi Fodbold.

”Jeg er glad og taknemmelig for, at bankoklubben endnu en gang har kunne se det muligt at hjælpe vores unge spillere i klubben”, udtaler formand for Ffi Fodbold Anders Brandt Sørensen.

Sidste år gav ’Bankoklubben Ffi-støtteklub af 2010’ 30.000 kr., som var målrettet en pulje til kontingentstøtte til værdig trængende spillere. Den pulje er nu i så god gænge, at støttekronerne fra i år har et bredere sigte og kan bruges til at forsøde tilværelsen på de mange ture, som Ffi’s unge tager på.

”Når man er afsted på tur, kan lommepengene slippe op. Vi vil derfor gerne give aftensmaden på vej hjem fra turen eller lignende, så alle kommer mætte og glade hjem”, siger Jette Bruun Christensen, kasserer i ’Bankoklubben Ffi-støtteklub af 2010’.

De 25.000 støttekroner stammer fra overskuddet til bankoaftenerne i bingohallen, Hobrogade 7, hvor der spilles en gang om ugen.

”Vi har mange, som hjælper i klubben – og vi kan ikke undvære en eneste. Bankospillerne er også vigtige for, at vi kan støtte de unge med gode fodboldoplevelser”, slutter Anders Brandt Sørensen.

For yderligere information kontakt 

Anders Brandt Sørensen
abso@frederikshavn.dk

FfI Fodbold - Fodboldvej 7 - DK-9900 Frederikshavn - Denmark - Phone: +45 9842 9127 - Mail: ffi@ffifodbold.dk